Vi har fundet 222 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Gryderetter.
Læs mereCirceo DOC tager sit udgangspunkt ca. to timers kørsel sydøst for Rom og strækker sig lidt øst for byen Latina til strandene ved Terracina. Zonen omfatter vinmarker i kommunerne Latina, Sabaudia, San Felice Circeo og Terracina in Latina.
Ifølge legenden var det her troldkvinden Kirke, fra Homers epos ”Odysseen”, slog sine folder på det store forbjerg Circeo, der bevogter den vestlige grænse af Terracina-bugten halvvejs mellem Anzio og Gaeta.
Circeo har siden oldtiden været kendt for sine vine og i antikken var den en af de vigtigste leverandører til Roms adel og kroer. Efter Romerrigets sammenbrud forfaldt området imidlertid og nord for bjerget forvandledes markerne langsomt til fugtig marsk og vinproduktion var herefter umulig.
Under fascismen blev hele området inddæmmet, og efterhånden kunne man igen begynde at tænke på vindyrkning. I denne periode indvandrede ligeledes mange folk fra det nordlige Romagna, Veneto og Friuli, og de medbragte vinfremstillingstraditionerne fra deres hjemegne samt nye druesorter, bl.a. Merlot og Sangiovese, som fortsat er dominerende i området.
Disse omvæltninger førte til store sociale forandringer i lokalsamfundet men også til store ændringer i den lokale tradition for vinproduktion og det i et omfang, som man hidtil ikke har set i Lazio.
Læs mere om vinene fra Circeo DOC ved at klikke i top menuen på højre side.
At Italiensk Vinguide indeholder mere end 1.100 sider om italiensk vin?