Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Lazio
Zone:

Tarquinia DOC

Tarquinia dækker et ret stort område, der starter sin udstrækning ca. 20 km øst for Rom og dækker et meget bredt område mellem provinserne Rom og Viterbo. Langs den tyrrhenske kyst går zonen fra Montalto di Castro og næsten ned til Fiumicino, ind i landet til Monti Cimini mod nordøst og Monti della Tolfa mod nordvest. I alt 15 kommuner i provinsen Rom og 15 i Viterbo.

Den antikke Tarquinia var oprindeligt en vigtig og stærkt befæstet, etruskisk by strategisk placeret på en af Civitas bakker, men efter invasion af barbarerne og efterfølgende malariaepidemier blev byen forladt i 600-tallet e.v.t. og flyttet til det nærliggende højdedrag, Corneto, der senere blev befæstet med bymure.

Tarquinia er prydet med smukke tårne og romanske kirker, og arkæologiinteresserede vil have stor fornøjelse af at besøge de bemalede kammergrave fra 600 til 200 f.v.t., der ligger i ring omkring byen og nu er på UNESCOs Verdensarvliste. Der er også smukke bronzearbejder fra jernalderen og græsk importerede vaser og stensarkofager.

Hvad angår vinen er det et meget traditionelt område uden den store innovation, og produktionen omfatter en rødvin, en hvidvin samt en rosato (rosé).

Læs mere om vinene fra Tarquinia DOC ved at klikke i top menuen på højre side.