Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Marker omkring Marsala, Sicilia (Sicilien)
Marker omkring Marsala, Sicilia (Sicilien)
Region: Sicilia
Zone: Contea di Sclafani DOC
Vin:

Contea di Sclafani Grillo DOC

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Smag: Halvtør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 10.5%
Gemmepotentiale: Drikkes ung

Denne hvidvin er hovedsagelig lavet på den lokale drue, Grillo (85-100%), og der er tilladelse til at benytte lokale grønne druer (0-15%).

Farven er mere eller mindre intens, strågul, og den har en elegant og fin duft. Smagen er tør og velstruktureret.

Nydes til fisk, og i Spumante-udgaven egner den sig godt til pasta, suppe og lyst kød.

Note:
Samtlige hvidvine i Contea di Sclafani produceres også som Dolce, hvor minimum alkoholstyrke skal være 11%. Farven er intens strågul, duften karakteristisk og intens, smagen fløjlsblød og balanceret.

Hvis druerne høstes efter d. 1. oktober i høståret, er de tørret let ind på vinstokken. Mosten skal derefter vinificeres på træfade (obligatorisk i 6 måneder), og det færdige resultat kendes etikettens benævnelse ”Vendemmia Tardiva” (sen høst).

Vendemmia Tardiva er en dessertvin, som farvemæssigt spænder fra strågul til ravfarvet. Duften er karakteristisk, intens og vedholdende og smagen blød, harmonisk og fyldig. Minimum alkoholstyrke er 18%.

Samtlige hvidvine og rosévine findes også som Spumante, hvor andengæringen enten er foregået efter Metodo Classico eller Metodo Martinotti (Charmat). Minimum alkoholstyrke er 11,5%. Vinene drikkes som aperitif.

Godt at spise til Contea di Sclafani Grillo DOC

Klik på en ret for at finde flere vine