Parrina ligger i kommunen Orbetello i Grosseto-provinsen i det sydvestlige hjørne af Toscana, og er et lille område i Maremma-zonen. Det strækker sig fra Albina til Ansedonia og videre til Argentario-halvøen. Området er delvis afgrænset af floden Albegna.
Navnet Parrina er afledt af det spanske ord ”parra”, der betyder ’vin og pergola’. Første gang navnet Parrina optræder er i det 17. århundrede, og det sker i forbindelse med at en gruppe pirater af spansk oprindelse bosatte sig i området.
Denne forklaring er dog blevet anfægtet, og modstanderne hævder, at navnet på området tværtimod stammer fra en gruppe munke, kaldet ’Parrini’, som etablerede deres kloster i området omkring det 12. århundrede.
Mens eksperterne strides om oprindelsen kan vi andre glæde og over særdeles spændende vine fra denne zone. F.eks. beskrev daværende italienske ønolog og ministersekretær Arturo Marescalchi (1869-1955) vinmarkerne, sammen med andre i Argentario-distriktet, som ”nogle af de fineste i Toscana”.
Indenfor de seneste årtier har vindyrkningen fået et betydeligt skub fremad gennem udvidelse af vinmarkerne samt indførelsen af nye dyrkningsteknikker, og resultatet er et støt stigende kvalitetsniveau.
Parrina er en ganske lille zone, og ligesom vinene fra Sassicaia kan man nærmest betegne den som en privat DOC-appellation (1971), idet navnet refererer til vingården La Parrina, hvis udgaver af især Sangiovese-baserede rødvine er særdeles flotte.
La Parrina producerer to typer rødvine, en hvidvin samt en rosétype (Rosato).
Læs mere om vinene fra Parrina DOC ved at klikke i top menuen på højre side.
At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?