Vi har fundet 325 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Desserter.
Læs mereFor at adskille hovedzonen Bagnoli di Sopra DOC’s mest interessante vine fra mængden, ansøgte producenterne i 2010 om DOCG-godkendelse til rødvinen Bagnoli di Sopra Friularo DOC, en fyldig og ofte ret barsk sag fremstillet på den lokale Raboso-drue. Ministeriet gav sin endelige godkendelse i december 2011 og den nye appellation hedder nu Bagnoli Friularo DOCG, eller Friularo di Bagnoli DOCG, og omfatter en tør og sød rødvinstype.
Læs mere om de andre vine fra den oprindelige zone under Bagnoli di Sopra DOC…
Bagnoli Friularo DOCG, eller Friularo di Bagnoli, omfatter marker i kommunerne Agna, Arre, Bagnoli di Sopra, Battaglia Terme, Bovolenta, Candiana, Due Carrare, Cartura, Conselve, Monselice, Pernumia, S. Pietro Viminario, Terrassa og Tribano, samtlige beliggende i den sydlige del af provinsen Padova på de flade, frugtbare sletter i Pò-dalen.
Det er uklart hvor navnet ’Friularo’ stammer fra og tidspunktet for vinens ankomst til området. Nogle forskere mener, at udtrykket 'Friularo' kommer fra en dialekt , hvor ordet 'Frigoearo' hentyder til det latinske ord for kold, ’frigus’ efterfulgt af ordet ’aros’ (”Den, der gør). Betegnelsen kan være forbundet med den sene høst, som altid praktiseres i dette område.
Ikke overraskende tager vinen sit navn fra Bagnoli di Sopra, en tidligere longobardisk landsby, som voksede op omkring benediktinerklostret San Michele Arcangelo (ca. 954 evt.). I perioden inden ville det være en overdrivelse at kalde området for en turistmagnet, idet sumpet, fugtig, malariamyggebefængt marsk gjorde det til et temmelig usundt sted at slå campingudstyret op.
Historien om klostret og dets munke er tæt knyttet til udviklingen af vindyrkning i Bagnoli di Sopra. De fromme munke havde, og har sikkert stadig, en særdeles stor interesse for vinproduktion, men i stedet for som vanligt at udbytte egnens beboere, udmøntede naboskabet sig tværtimod til en positiv udvikling for byen og dens marker. Således påbegyndte man dræning af marsken, hvilket muliggjorde en vinproduktion, hvis ry hurtigt nåede ud over kommunegrænsen.
Basisdruen til Bagnoli Friularo DOCG, eller Friularo di Bagnoli DOCG, er den lokale Raboso, en drue som allerede i 1521 omtales af forfatteren Ruzzante, som ’vino scarboso’
Bagnoli Friularo DOCG, eller Friularo di Bagnoli DOCG, omfatter en tør rødvin samt en sød, rød ’passito’ dessertvin på samme druesammensætning.
Læs mere om vinene fra Bagnoli Friularo DOCG (Friularo di Bagnoli DOCG) ved at klikke i top menuen på højre side.
At Italiensk Vinguide indeholder mere end 1.100 sider om italiensk vin?