Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Veneto
Zone:

Lison-Pramaggiore DOC

Var det ikke for de lokale vinproducenter, ville Lison-Pramaggiore, som er to små byer nær Portogruaro, være forblevet et område med en samling betydningsløse og ukendte landsbyer på den venezianske slette. I stedet er Lison-Pramaggiore DOC nu linket sammen med gode rødvine baseret på Merlot, Cabernet og interessante lokale druesorter.

Tidligere var Lison-Pramaggiore DOC ikke én vinzone men tre forskellige, Merlot di Pramaggiore DOC, Cabernet di Pramaggiore DOC og Tocai di Lison DOC. I 1974 lagde man imidlertid zonerne sammen, og Lison-Pramaggiore DOC var en realitet.

Distriktet ligger i et stort fladt område med kalkholdig, veldrænet lerjord i den østlige del af Veneto mellem floderne Tagliamento og Livenza, hvor det spreder sig stik nord fra Adriaterhavet og derfra øst på ind i naboregionen Friuli-Venezia Giulia. I alt omfatter zonen 11 kommuner i Venezia-provinsen, inkl. Pramaggiore, og to kommuner i Treviso samt seks i Pordenone-provinsen.

De flade sletter består som nævnt mst af kalkholdig jord, så arbejdet med vinstokkene kræver derfor en betydelig indsats af producenterne mht. beskæring og opbinding. Resultatet af indsatsen giver heldigvis et ret imponerende udbytte og god kvalitet.

Indenfor de seneste 30 år har markerne undergået store foranderinger, og der er især gjort plads til de internationale blå druesorter Merlot, Cabernet Franc samt den grønne Sauvignon og lokale Tai (tidl. Tocai).

Når vinene fra Lison-Pramaggiore DOC er på sit højeste, er der tale om ret interessante, rene og veltillavede produkter.

I 2011 blev en mindre del af zonen ophøjet til DOCG og dermed skilt ud. Zonen producerer 2 typer hvidvin og hedder Lison DOCG.

Læs mere om vinene fra Lison-Pramaggiore DOC ved at klikke i top menuen på højre side.