Vi har fundet 9 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Æggeretter.
Læs mereColli Asolani, eller Asolo, er en splinterny DOCG-appellation, der fik sin endelige godkendelse d. 1. april 2010. Samtidig blev det besluttet, at appellationen skulle omfatte 2009-årgangen og frem.
I virkeligheden er Colli Asolani DOCG (Asolo DOCG) en del af Montello e Colli Asolani DOC, men med godkendelsen af den nye appellation har vinproducenterne dels fået markeret områdets historie og vinmæssige betydning men også fået markeret, at Colli Asolani har fået kredit som den klassisk-historiske og oprindelige zone for dyrkning og produktion af mousserende vine på Prosecco-druen.
En positiv konsekvens af DOCG’en er et betydeligt mindre udbytte pr. ha. og dermed, i teorien i hvert fald, højere kvalitet.
Colli Asolani DOCG dækker 17 kommuner i et relativt lille område på det 460 meter høje bakkedrag Montello, i vest bl.a. med byerne Asolo, Castelcucco, San Zenone degli Ezzelini Cornuda, Paderno del Grappa, i midten Cornuda og Montebelluna, og østpå til Nervesa della Battaglia, alle i Treviso-provinsen.
Langs dette otte km lange højdedrag bølger smukke bakker sig oversået med frugtplantager, marker og skove. De bedste vinmarker findes på den sydlige side af zonen, på solrige sydvendte skråninger, hvis blide hældning og løse jord giver en fremragende dræning.
Tilstedeværelsen af skov omkring Asolo giver et varmere mikroklima og dermed mere fugtighed end i nabozonerne, hvilket er perfekte betingelser for Prosecco-druen, som stortrives i den jernholdige lerjord på Montellos skråninger. Fra dette område kommer flotte, skummende vine.
Asolo er kendt som ”Trevisos Perle”, og, takket være dens bjergrige omgivelser, bliver den også kaldt ”Byen med de 100 Horisonter”. Selvom vi ikke ligefrem taler om Mont Blanc, tilbyder højdedraget således en smuk og uforstyrret udsigt over sletterne mod Venezia, den venetianske lagune og i horisonten det blå Adriaterhav.
I Colli Asolani - Asolo DOCG, produceres to typer mousserende hvidvine samt en stille type, alle baseret på Prosecco-druen.
Læs mere om vinene fra Colli Asolani DOCG (Asolo DOCG) ved at klikke i top menuen på højre side.
At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?