Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Vimnmarker i Veneto med alperne i baggrunden
Vimnmarker i Veneto med alperne i baggrunden
Region: Veneto
Zone: Conegliano Valdobbiadene Prosecco DOCG
Vin:

Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore Spumante DOCG

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Type: Spumante
Smag: Fra tør til sødlig
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11%
Gemmepotentiale: Drikkes ung

Bag det temmelig lange navn, Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore Spumante DOCG, gemmer sig en mousserende hvidvin med en druesammensætning bestående af Glera/Prosecco (85-100%). Det tillades at der suppleres med de grønne druer Verdiso og/eller Biancetta og/eller Perera og/eller Glera Lungo og/eller Chardonnay og/eller Pinot(0-15%). Markerne ligger i Treviso-provinsen og dækker 15 kommuner.

Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore Spumante DOCG findes i følgende typer:

’Brut’ (tør) er den mest moderne og internationalt populære version. Den er lys trågul og har en duft af citrusfrugt sammen med vegetabilske noter samt antydning af sprødt brød kombineret med en attraktiv friskhed og livlighed i ganen. Nydes til fiske- eller let antipasti, pasta- og risretter, skaldyr eller bagt fisk. Lokalt drikkes den ofte til hele måltidet.

’Ekstra dry’ (halvtør) er den traditionelle type. Farven er lys strågul, smukt understreget af bobler og skum. Den har fyldig duft af æbler og pærer sammen med et strejf af citrusfrugter, der af og til overskygges af blomsternoter. Smagen er blød og sprød takket være dens livlige syreindhold. God som aperitif men også til skaldyrssupper, pastaretter med fint-krydrede kødsaucer, cremede oste og lyst kød (især fjerkræ).

’Dry’ (sødlig) er den ”selvstændige” type, hvilket fremhæves at vinens blomsteragtige frugtighed. Vinen har en lys strågul farve, delikat, frugtagtig duft med antydninger af citrusfrugter, hvide ferskner og grønne æbler. Smagen er skarp og forfriskende men alligevel fyldig. Passer til specielt udvalgte retter, tørkager eller krydret mad.

Den mest anvendte metode til at producere boblerne i Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore Spumante DOCG er Metodo Martinotti (Charmat). Som nævnt ses også naturlig andengæring på flaske (Metodo Classico el. Champagnemetoden). I sidstnævnte tilfælde fornemmes en svag eftersmag af gær.

Godt at spise til Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore Spumante DOCG
ost4
Ost

Klik på en ret for at finde flere vine