Vin: Hvidvin
Smag: Halvtør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 10.5%
Gemmepotentiale: Drikkes ung
Contea di Sclafani Pinot Bianco er basaret på druen Pinot Bianco (85-100%), og der må yderligere tilsættes lokale grønne druer (0-15%).
Som altid med denne drue er farven mere eller mindre intens strågul, bouqueten er fin og delikat, mens smagen er balanceret og velafrundet.
Kan nydes med stort velbehag til havets frugter.
Note:
Samtlige hvidvine i Contea di Sclafani produceres også som Dolce, hvor minimum alkoholstyrke skal være 11%. Farven er intens strågul, duften karakteristisk og intens, smagen fløjlsblød og balanceret.
Hvis druerne høstes efter d. 1. oktober i høståret, er de tørret let ind på vinstokken. Mosten skal derefter vinificeres på træfade (obligatorisk i 6 måneder), og det færdige resultat kendes etikettens benævnelse ”Vendemmia Tardiva” (sen høst).
Vendemmia Tardiva er en dessertvin, som farvemæssigt spænder fra strågul til ravfarvet. Duften er karakteristisk, intens og vedholdende og smagen blød, harmonisk og fyldig. Minimum alkoholstyrke er 18%.
Samtlige hvidvine og rosévine findes også som Spumante, hvor andengæringen enten er foregået efter Metodo Classico eller Metodo Martinotti (Charmat). Minimum alkoholstyrke er 11,5%. Vinene drikkes som aperitif.
At du er ægte italiener, når du ikke fjerner plasticovertrækket fra dine nye stole, før det er fuldstændig ødelagt? Og når du endelig fjerner det, er det med vemod.