Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Vinmarker i Veneto
Vinmarker i Veneto
Region: Veneto
Zone: Montello DOCG
Vin:

Montello Rosso DOCG

Fakta om denne vin

Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 12.5%
Obl. lagring: Min. 9 mdr.
Gemmepotentiale: 4 år

Montello Rosso DOCG, eller Montello DOCG, er en rødvin baseret på druerne Cabernet Sauvignon (40-70%), Cabernet Franc og/eller Merlot og/eller Carmènere (30-60%), og der er tilladelse til at supplere med lokale, ikke-aromatiske blå druer (0-15%).

Kombinationen giver en rubinrød vin, der med alderen bliver mere granatrød. Duften er intens, karakteristisk, behagelig og får æteriske strejf efter lagring. Smagen er tør, behagelig og harmonisk, ret robust og med strejf af krydderurter.

Obligatorisk lagring er minimum 18 måneder, hvoraf mindst 9 måneder skal være på egetræsfade og 6 måneder i flaske. Lagring påbegyndes efter d. 1. november i høståret.

Passer til pølser, lokale retter med polenta samt halvmodne oste.

På samme druesammensætning laves også en længere lagret type, Montello Rosso Superiore DOCG (Montello Superiore DOCG).

Godt at spise til Montello Rosso DOCG
ost4
Ost

Klik på en ret for at finde flere vine
Vidste du?

At du er ægte italiener, når du ikke fjerner plasticovertrækket fra dine nye stole, før det er fuldstændig ødelagt? Og når du endelig fjerner det, er det med vemod.