Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Lazio
Zone:

Colli della Sabina DOC

Vinene fra Colli della Sabina dyrkes i et temmelig stort område, der strækker sig over hele 25 kommuner i Rieti- og Rom-provinserne med start ca. 20 km nord for hovedstaden og op til Umbriens sydligste grænse.

Baggrunden for zonens navn skal hentes fra antikken. Kan man sin historie, vil man sikkert huske legenden om sabinerinderne, der blev kidnappet af romerne, for at disse kunne befolke en nyanlagt by. Sabinerindernes mænd gik efter nogen betænkningstid til angreb på de romerske kidnappere, men sammen med deres børn stillede de tapre kvinder sig imellem de stridende parter, hvormed freden blev genoprettet. Sagnet er gengivet på adskillige malerier og skulpturer, ofte med titlen 'Sabinerindernes Rov'.

Vinene fra Colli della Sabina DOC har dels været overskygget af den farverige legende men også af områdets fortrinlige jomfru olivenolie, der i århundreder har været rost for sin høje kvalitet.

I 1980'erne indså de lokale vinbønder, at kvaliteten i deres lokale vine måtte forbedres. Derfor koncentrerede man sig om forbedring af vinmarker og vinkældre, og resultaterne har været mærkbare, om end at der er et stykke vej endnu.

Det største kalitestsløft kom i midten af 1990’erne, hvor Colli della Sabina fik sin DOC appellation (1996). Siden er det gået støt og roligt frem og nu produceres der 9 forskellige vintyper.

Læs mere om vinene fra Colli della Sabina DOC ved at klikke i top menuen på højre side.