Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Toscana
Zone: Elba DOC
Vin:

Elba Vin Santo DOC

Fakta om denne vin

Vin: Hvidvin
Smag: Fra tør til sødlig
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 16%
Obl. lagring: Min. 3 år
Gemmepotentiale: Over 10 år


Druerne til denne dessertvin plukkes nænsomt mellem d. 1. november i høståret og 31. marts i det efterfølgende år. De tørres i én uge i fri luft eller i specielle tørrerum, hvorefter de presses.

Druesammensætningen er den samme som til Elba Bianco, hvilket er ensbetydende med druen Trebbiano Toscana, lokalt kaldt Procanico (50-100%), Ansonica og/eller Vermentino (0-50%) sammen med andre lokale grønne druer (0-20%).

Elba Vin Santo har en strågul, gylden eller ravgul farve. Duften er æterisk, intens og karakteristisk. Smagen spænder fra tør (Secco) til sødlig (Amabile) og er udtalt rund og fyldig, især i den sødlige udgave.

Den tørre Secco skal indeholde minimum alkoholstyrke på 16%, hvoraf 2% er restsukker. For Amabile gælder, at den ligeledes skal indeholde 16%, dog med 3% restsukker.

Obligatorisk lagring for begge typer er 3 år.

Der laves også en Elba Vin Santo Riserva i begge udgaver, hvor obligatorisk lagring er 4 år.

Godt at spise til Elba Vin Santo DOC

Klik på en ret for at finde flere vine