Vi har fundet 240 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Antipasti.
Læs mere
Vin: Rødvin
Smag: Halvtør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 11%
Gemmepotentiale: 3 år
Før Italien i 2011 ændrede sin vinlov, blev rødvinen Montello e Colli Asolani Rosso DOC produceret på druerne Merlot (40-60%), Cabernet Franc (20-30%), Cabernet Sauvignon (10-20%), og det var tilladt at supplere med lokale, ikke-aromatiske blå druer (0-15%).
Efter 2011 moderniserede producenterne vinen og ændrede ved samme lejlighed på druesammensætningen, hvilket medførte, at Cabernet Sauvignon blev den dominerende druesort. Således er druesammensætningen i dag Cabernet Sauvignon (40-70%), Merlot og/eller Cabernet Franc og/eller Carmenère (30-60%) med tilladelse til at supplere med lokale ikke-aromatiske blå druer (15%).
Kombinationen giver en rubinrød til granatrød vin, alt afhængig af vinens alder. Duften er intens, karakteristisk, behagelig og får æteriske strejf efter lagring. Smagen er tør, behagelig og harmonisk, ret robust med urteagtige noter.
Montello e Colli Asolani DOC skal lagre i minimum 6 måneder på egetræsfade og må først frigives til salg efter d. 1. september i året efter høsten. Minimum alkoholstyrke er 12%.
Passer til pølser, lokale retter med polenta samt halvmodne oste.
Før 2011 produceredes også en lagret Montello e Colli Asolani Rosso Superiore DOC. Denne type er nu blevet erstattet af typen Montello e Colli Asolani ’Venegazzù’ DOC, hvor tilnavnet henviser til en lille subzone omkring byen Venegazzù.
At man har produceret vin i mere end 2.000 år i Italien?