Vi har fundet 325 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Desserter.
Læs mereMonti Lessini (eller blot Lessini DOC) er et DOC-område i Veneto i det nordøstlige Italien. DOC’en blev oprettet i 1987, hvor navnet dengang var Lessini Durello, men i 2001 gennemgik zonen en større revision, og man ændrede navnet til det nuværende Monti Lessini.
Monti Lessinis vine er et klassisk eksempel på den moderne norditalienske DOC. Mens nabozonerne Valpolicella, Soave og Bardolino holder sig til en bestemt stil, byder Monti Lessini på både rødvine, hvidvine, variationer over samme, skummende Spumante i både hvide og rosa udgaver samt søde Passito-typer fremstillet af tørrede druer. Dette kan både ses som et udtryk for at man ønsker alle kort på hånden eller som ren modvilje mod at forpligte sig til en enkelt stil.
Uanset hvad årsagen er, så giver det varierede vinkort de lokale vinproducenter en enestående chance for at eksperimentere med druer, fremstillingsteknikker og kundeunderlag, og måske også en chance for at finde lige præcis den stil, som kan løfte områdets fremtidige ry.
Monte Lessini DOC producerer fire basisvine med hver deres variationer og druerne udgøres af de lokale Durella og Garganega samt Pinot Nero, Pinot Bianco, Pinot Grigio og Chardonnay. Især hvidvinen Monti Lessini Bianco DOC, baseret på Chardonnay, og rødvinen Monti Lessini Rosso DOC, baseret på Merlot, har fra visse producenter international klasse.
Produktionsområdet udgøres af ca. 30 kommuner i Vicenza-provinsen i det bjergrige Monti Lessini. Den bakkede zone ligger lige nord for dalene Fumane, Marano og Negrar, som tilfældigvis også er de vigtigste produktionsområder i Valpolicella DOC.
I praksis dækker Monti Lessini DOC et større område end Lessinia (det officielle navn for området), idet zonen strækker sig østpå og langt ud over nationalparken Parco Naturale Regionale della Lessinias grænser. I stedet for at stoppe samme sted som Valpolicella DOC's østlige grænse fortsætter Lessini DOC til området umiddelbart nord for både Soave og Gambellara.
Læs mere om vinene fra Monti Lessini DOC ved at klikke i top menuen på højre side.
At Italien i 2011 regnes for verdens største vinproducent?