Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Lazio
Zone:

Colli Etruschi Viterbesi DOC

DOC-zonen Colli Etruschi Viterbesi dækker et temmelig stort område ca. 40 km nordvest for Rom, og strækker sig helt op til de sydlige regionsgrænser af Toscana og Umbria. Zonen omfatter alle 38 kommuner i Viterbo-provinsen samt dele af Rom-provinsen.

Man har dyrket vin i provinsen Viterbo helt tilbage fra den etruskiske tid, og vin har altid været en af de vigtigste handelsvarer i dette område. I anden halvdel af det 20. århundrede er produktionen i provinsen Viterbo steget mere end i hele Trentino-Alto Adige og på Sardinien til sammen.

Kun de færreste forbrugere kender Viterbo-vinene, men ikke desto mindre er det blevet købt op i anselige mængder af norditalienske vinproducenter og aftappet som billig Vino da Tavola (VdT).

I 1970'erne blev Viterbos vinbønder mere bevidste om deres lokale vin og begyndte at vende tilbage til de gamle traditioner og benytte de lokale druesorter, der nærmest var på randen af udryddelse. Resultatet blev, at Viterbo fik sin egen DOC i 1996, ​​Colli Etruschi Viterbesi DOC.

Trods zonens anselige størrelse er produktionsmængderne herfra dog begrænset. De mest interessante vine i Colli Etruschi Viterbesi DOC finder vi blandt rødvinene fra de blå druer Canaiolo og Violone samt hvidvinene fra druerne ​​Grechetto og Procanico.

Læs mere om vinene fra Colli Etruschi Viterbesi DOC ved at klikke i top menuen på højre side.