Region: Lazio

Zone:

Roma DOC

Roma er en af de nyeste DOC’ere, som var med i kapløbet om selv at regulere vinproduktionen i Italien inden et nyt EU-regulativ overførte de vinøse beslutningsprocesser til Bruxelles. Godkendelsen som DOC kom i november 2011.

Roma DOC ligger i Lazio-regionen, men selv om appellationen er ny, er vinproduktion på ingen måde en nyhed i området omkring den italienske hovedstad, idet traditionen allerede blev indført af etruskerne omkring år 800 f.v.t. Efter sigende nåede kvaliteten et ganske højt niveau i det 2. århundrede f.v.t., og vinen blev solgt på offentlige salgssteder (thermopolia) i byen.

Ikke mindst den nærliggende havn i Ostia gjorde vineksporten til en særdeles givtig forretning for købmændene, men da Romerriget begyndte at smuldre i det tredje og fjerde århundrede e.v.t., med efterfølgende politisk, administrativ uorden og usikkerhed, oplevede vinavlen tilbagegang, og høje skatter gjorde ikke tilværelsen lettere for de hårdt prøvede vinbønder.

I det fjerde århundrede syntes kejser Theodosius (347-395 evt.) åbenbart, at der skulle sættes skik på tingene og indførte bl.a. dødsstraf for dem, som ”med uhellige skæreredskaber” formastede sig til at stjæle fra markerne. Alligevel var vindyrkningsarealerne væsentligt reducerede efter de mange interne stridigheder i riget, og vinmarker fandtes mest i områder meget tæt på byen.

Efter det Vestromerske riges fald, imellem den 5 og 10 århundrede, ydede kirken, gennem biskopper, munke, religiøse ordner og den velstående adel, et vigtigt bidrag til bevarelse og forbedring af områdets vinmæssige arv. Efterspørgslen øgedes i takt med kirkens indflydelse, og ikke helt uanselige mængder af den alkoholfyldte væske blev konsumeret i de hellige haller i ’Ager Vaticanus’, som meget passende kunne undskylde et heftigt alkoholindtag med kirkens mange helligdage, hvor liturgien tilfældigvis krævede ”hellig vin” (vino santo). Roms voldsomme befolkningstilvækst spillede dog også en stor rolle.

I de kommende år øgedes vinens betydning yderligere. Således foreskrev vedtægterne for byen Rom, at en fremmed ikke var berettiget til statsborgerskab, hvis han ikke ejede et hus i Rom samt en vingård inden for en afstand af tre mil fra byen.

I 1692 etableredes Accademia dei Vignaioli (Akademiet for Vinavlere), og under Pave Alexander VII besluttede man at udvide vinmarkerne omkring Rom med ”4839 RUBBI” (8.945 hektarer).

Da det var pavens opgave at sørge godt for sin hjord, blev der indrettet utallige taverner og kroer, hvis hovedopgave var at tage sig (meget godt) af de mange tilrejsende, fromme, men særdeles tørstige pilgrimme. Et edikt krævede, at der kun blev solgt lokal vin fra Rom eller egnen omkring byen.

I 1854 oprettede pave Pius IX universitetet ’l’Università dei mercanti di vino’, (Vinhandlernes Universitet), hvor man dannede en sammenslutning af allerede eksisterende foreninger af vinhandlere, ”Collegium Vinariorum Urbis”. Man kan se sammenslutningens våbenskjold 'Vinea nostra floruit', som i dag er bevaret i gården til ​​kirken Santa Maria in Trivio.

I løbet af århundrederne har vindyrkningen fastholdt sin kulturelle rolle i området. Således afholdes hvert år talrige vinmesser og vinfestivaler omkring Rom, bl.a. ’Festa dell’uva e dei vini di Velletri’ (Velletris drue- og vinfestival) i Marino, hvor vinen løber fristende i byens fontæner.

Med god ret kan man diskutere, hvorvidt Rom overhovedet har brug for en selvstændig DOC, idet der i forvejen findes adskillige af slagsen i Lazio. Tiden vil vise, om godkendelsen kan tilføre regionen noget nyt eller blot er et smart PR-stunt for turisterne i Leonardo da Vinci lufthavnens toldfrie butikker.

Indtil videre produceres der tre typer hvidvine, to rødvine, en rosé og en Spumante-type (Champagne-type).

Læs mere om vinene fra Roma DOC ved at klikke i top menuen på højre side.