Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Castello Barolo
Castello Barolo
Region: Piemonte
Vin:

Barbera d'Alba Superiore DOC

Fakta om denne vin

Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 12.5%
Obl. lagring: Min. 1 år
Gemmepotentiale: 7 år

Dennr rødvin er produceret på samme druer som den ulagrede Barbera d'Alba DOC. Hermed er der tale om druen Barbera (85-100%) med tilladelde til at supplere med den lokale Nebbiolo (0-15%). Vinen kommer fra området omkring byen Alba og er fyldig i farve såvel som krop.

Barbera d’Alba Superiore DOC anses ofte som Barbera-typen med den længste holdbarhed og lagringspotentiale.

Barbera d'Alba Superiore DOC er rubinrød som ung, men med alderen bliver den mere granatrød. Duften er drueagtig, intens og varieret. Smagen er fyldig, tør, med god krop samt strejf af forfriskende syre. Med alderen bliver den mere og mere balanceret, ofte med strejf af træ i eftersmagen.

Selvom Barbera d’Alba Superiore DOC overgåes af både Barolo DOCG og Barbaresco DOCG, har den indenfor det seneste årti alligevel nået et ret enestående niveau. Producenten Angelo Gaja viste vejen, da han, med sin 'Barbera Vignarey', udviklede en kompleks, rund og yderst interessant Barbera d'Alba DOC. Vinen er lagret på barriques, en teknik som flere med held siden har efterlignet. Dog foretrækker mange producenter stadig lagring på stål- eller betontanke.

Barbera d'Alba Superiore DOC skal lagre 1 år med start d. 1. november i høståret. Minimum 4 måneder skal være på træfade. Minimum alkoholstyrke er 12,5% og lagringspotentialet er 7 år.

Barbera d'Alba Superiore DOC nydes til den lokale stuvning 'Bollito' samt til pølser, halvmodne oste eller gorgonzola.

Hvis der på etiketten står 'Vigna' efterfulgt af et stednavn, refererer det til en specifik mark.

Generelt om Barbera-typerne

Etiketten bærer altid navnet på den zone, hvor vinen dyrkes, hvilket omfatter Barbera d'Alba DOC (dybde og struktur), Barbera del Monferrato DOC (generelt de letteste og oftest perlende), Barbera del Monferrato Superiore (DOCG med større krav til udbytte og alkohol) samt Barbera d'Asti (DOCG, lettere tilgængelige og mere finesse).

Godt at spise til Barbera d'Alba Superiore DOC

Klik på en ret for at finde flere vine