Vi har fundet 34 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Tørkager.
Læs mere
Vin: Rødvin
Smag: Fra tør til sød
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11%
Gemmepotentiale: 2 år
Freisa er en gammel piemontesisk druetype, og som navnet antyder kommer druerne til denne type fra de bakkede områder i Asti-provinsen. Typen laves både som tør og sødlig.
Tidligere var denne rødvin meget udbredt, men indenfor de seneste år er produktionen faldet, og måske er det også i Langhe-zonen, man finder de mest interessante vine på denne Freisa.
Farven spænder over kirsebærfarvet til granatrød, og bouqueten har både noter af kirsebær og roser. Den søde version er frisk og behagelig, den tørre delikat blød – især hvis den har lagret lidt.
I den tørre version drikkes Freisa d’Asti til hovedretter, mens den sødlige udelukkende drikkes til desserter.
Hvis Freisa d’Asti har lagret i 1 år, står der Superiore på etiketten og den skal holde minimum 11,5% alkoholstyrke.
For at undgå, at man kommer hjem med en sød dessertvin til oksestegen, angives den søde type med ’Amabile’ på etiketten, mens den tørre angives med ’Secco’. En vældig god idé.
Freisa d’Asti Amabile findes også som en mousserende Spumante og en perlende Frizzante.
At man har produceret vin i mere end 2.000 år i Italien?