Vi har fundet 263 vine i vores italienske vinguide, der er gode til Oksekød.
Læs mere
Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 12%
Obl. lagring: Min. 3 år
Gemmepotentiale: Over 10 år
Ghemme kommune er centrum for en kraftig sag af en rødvin, som også bærer byens navn. Byen ligger ved floden Sésia, i Novarra-provinsen lige overfor Gattinara. Faktisk er det Autostrada A26, der skiller de to distrikter ad. I denne zone produceres en vin, der ofte sammenlignes med genboen, selv om produktionen er noget mindre.
Ikke desto mindre regnes Ghemme lige under Gattinara i status, hvilket bevises af, at den nu er DOCG (1997).
Ghemme indeholder Nebbiolo, lokalt kaldt Spanna, (75-100%) med tilladelse til at tilsætte Vespolina og/eller Uva Rara, lokalt kaldt Bonarda Novarese (0-25%).
Vinen har en rubinrød farve med granat reflekser. Duften er karakteristisk, fin, indbydende og æterisk. En velsmagende, tør og harmonisk rødvin på en behagelig bitter baggrund.
Minimum alkoholstyrke er 12%.
Der laves også en Ghemme Riserva. Den er ligeledes rubinrød med tendens til granatrød, velsmagende tør, balanceret og spatansk men samtidig fløjlsblød med en let bitter tone. Minimum alkoholstyrke er 12,5%.
Generelt aftager Ghemmes kraft og robuste karakter lidt med alderen, hvorefter den udvikler en yderst elegant bouquet.
Obligatorisk lagring: 3 år med minimum 20 måneder på træfade efterfulgt af 9 måneder på flaske.
Obligatorisk lagring Riserva: 4 år med minimum 25 måneder på træfade og 9 måneder på flaske.
At du er ægte italiener, når du ikke fjerner plasticovertrækket fra dine nye stole, før det er fuldstændig ødelagt? Og når du endelig fjerner det, er det med vemod.