Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 12.5%
Obl. lagring: Min. 3 år
Gemmepotentiale: Over 10 år
Historien beretter, at det var romerne, som plantede de første vinstokke omkring byen Gattinara, og vinen herfra var tidligere regnet for en af Piemontes, eller måske, Italiens største rødvine, især i 1800-tallet. På sit højeste, nåede denne rødvin Barolo i både fylde og holdbarhed, men efterhånden dalede kvaliteten og krisen var åbenlys i zonen.
I 1990 fik Gattinara imidlertid tildelt DOCG-status og fra da af blev der gjort store anstrengelser for at rette op og komme tilbage til fordums styrke. Eksempelvis er det tilladte høstudbytte nu mindre en for Barolo og Barberesco, og nyt udstyr og afkortet macerationstid samt lagring på barriques har haft stor og positiv effekt.
Tidligere var rødvinene fra Gattinara kendt som meget holdbare men var samtidig også rene syrebomber. I dag har indførelsen af malolaktisk gæring betydet, at vinen nu er knapt så hidsig, uden at det dermed er gået dens velkendte let bitre eftersmag.
Forskellen på Gattinara og fætter Barolo og Barbaresco er, at hoveddruen Nebbiolo (90-100%) må iblandes Vespolina (0-4%) og/eller Bonarda di Gattinara (sammen med Vespolina 0-10%).
Resultatet af denne drueblanding, sammenlignet med fætrene fra syd, er en vin med lidt mere viol og tjære i næsen, lidt blødere struktur og et strejf af bitter mandel i finalen. Farven er granatrød med tendens til orange.
Nogle eksperter mener, at Gattinara ville blive endnu bedre, hvis den blev til en 100% Nebbiolo-vin (lokalt Spanna), hvilket flere producenter også benytter sig af. Andre mener, at det ganske enkelt er for meget at give Gattinara 4 års lagring. Meningerne er mange.
Der findes også en Gattinara Riserva, hvor lagringskravet er 4 år og 13% alkoholstyrke.
Hvorom alting er, så arbejdes der på sagen blandt vinbønderne i Gattinara di Vercellis kommune, og en voksende følelse af selvdisciplin blandt vinbønderne ser ud til at bære frugt.
Obligatorisk lagring: 3 år, heraf 1 år på træfade. Riserva 4 år, heraf 2 år på træfade
At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?