Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 12%
Obl. lagring: Min. 3 år
Gemmepotentiale: 10 år
Sizzano dyrkes i et distrikt langs Sesia-floden, og sammen med DOC-zonerne Boca, Bramaterra, Fara, Lessona, Colline Novaresi og Coste della Sesia udgør den en af de mindre betydningsfulde zoner i Novarra- Vercelli- og Biella-området nord for Torino.
Druen er Nebbiolo (lokalt Spanna) (40-60%) med tilsætning af Vespolina (15-40%) og Bonarda Novarese (lokalt Uva Rara) (0-25%).
Rødvinen bærer navnet efter byen Sizzano i Novara-højdedragene. Den fremstilles i begrænset mængde og ses sjældent udenfor Italiens grænser. Selv om typen hører til i den lettere ende af Nebbiolo-skalaen, er det en tæt og robust vin med den typiske Nebbiolo-bouquet.
Farven er rubinrød som ung, men med alderen antager den en mere granatrød farve. Duften er elegant, vinøs og karakteristisk med sine noter af violer. Smagen er tør, velsmagende og balanceret.
Er man på ”wine crawl” i området, vil man opdage, at vinene har en tendens til at blive lettere og mere ungdommelige, jo længere sydpå man kommer langs floden Sesia. Fra gode årgange kan Sizzano ligge i mere end et årti.
Obligatorisk lagring: 3 år, heraf 2 på træfade
At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?