Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Region: Piemonte
Zone:

Roero DOCG

Vinene fra Roero har i adskillige år levet i ubemærkethed, men i 1980’erne begyndte nogle få producenter at røre på sig, og deres vine stak tydeligt ud fra mængden. Siden da har der været en nærmest eksplosiv, kvalitetsmæssig udvikling i zonen.

Roero ligger nordvest for Barolo, på den anden side af Tanaro-floden og omfatter kommunerne Canale, Corneliano d’Alba, Piobesi d’Alba og Vezza d’Alba samt 15 andre kommuner i Cuneo-provinsen.

Roero blev klassificeret som DOC i 1985 men de store anstrengelser med øge kvaliten gav endelig bonus i 2004, hvor zonen endelig fik sin DOCG. Det betød samtidig et brud med den temmelig omdiskutterede, lokale regel, der krævede, at rødvinene hidtil skulle tilsættes den grønne Arneis-drue.

For rødvinens vedkommende handler det om druen Nebbiolo og fra nogle producenter kan disse typer fuldt matche de store vine fra Barolo DOCG. Til de aldeles kompetente hvidvine, en stille og Spumante, benyttes den lokale, grønne drue, Arneis.

Læs mere om vinene fra Roero DOCG ved at klikke i top menuen på højre side.