Zonen Trentino DOC strækker sig i et bredt bælte fra provinsgrænsen i nord mod regionsgrænsen i sydøst mod Veneto og dækker et ret stort område på 72 kommuner fra byen Trento langs Adige-floden øst for byen til det højere beliggende Cembra-område og Sarca-dalen vest for Trento samt til nord for Gardasøen. Hertil kommer enkelte lommer ind i landet.
Der er vidnesbyrd om, at både druedyrkning og vinfremstilling har været praktiseret i området i omkring 3000 år, og en del peger på, at begge dele blev indført af illyriske folkestammer, der immigrerede fra Grækenland via Ligurien og derfra videre til Trentino.
Trentino blev allerede rost for deres vine i den romerske periode af bl.a. Strabo (64 fvt. – 21 evt.), Virgil (70 fvt. – 19 evt.) og Svetonius (69 – 122 evt.). I middelalderen kom de såkaldt ”fromme” munke ind i billedet, og med deres særlige (men naturligvis altid videnskabelige) interesse i alkoholiske drikke voksede både vinproduktion samt brugen af nye teknikker.
I det 12. århundrede blev det første regelsæt for druehøst indført, og et århundrede senere kom der særlige vedtægter for Trento, hvor det samtidig blev lovfæstet at begrænse importen af vin fra de omkringliggende zoner. Måske var dette Europas første konkurrenceforvridende importrestriktioner.
I det 16. århundrede beskrev historikeren Michelangelo Mariani Trentinos vine som "rene og uforfalskede", og denne beskrivelse holder faktisk helt op til i dag, hvor kendetegnet stadig er rene, saftige og frugtrige vine.
På druesiden er Trentino lidt mere internationalt orienteret end i nabozonen Alto Adige DOC. Således benyttes primært sorterne Chardonnay, Pinot Grigio, Merlot, Müller-Thurgau samt de lokale sorter Sciava og Teroldego.
Som i nabozonen gengives vinenes navne ofte på både italiensk og tysk, og man kan dele vinene op på følgende måder:
Trentino DOC omfatter temmelig mange vintyper og adskillige subzoner. Foruden druenavnet har de mest interessante vine tilføjet betegnelsen "Superiore" på etiketten. Disse typer har særligt høje produktions- og lagringskrav.
Læs mere om vinene fra Trentino DOC ved at klikke i top menuen på højre side.
At der findes 37 vine, der er mærket DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita)?