Vin: Hvidvin
Smag: Tør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 11%
Gemmepotentiale: Drikkes ung
Trentino Bianco DOC er en udmærket, ofte egetræs-fadlagret hvidvin, lavet på Chardonnay og/eller Pinot Bianco (80-100%) samt Sauvignon og/eller Müller-Thurgau og/eller Manzoni Bianco (en hybrid af Riesling Renano og Pinot Bianco) (0-20%).
Farven er strågul og smagen tør, delikat og aromatisk. Duften er appellerende, harmonisk og karakteristisk.
Drikkes som aperitif eller til fisk.
Hvis vinen indeholder 11,5% alkohol og har lagret mindst 1 år, med start d. 1. november i høståret, kan den kaldes Trentino Bianco Riserva DOC.
Det kan virke lidt forvirrende, men der findes endnu en Trentino Bianco DOC, som i modsætning til ovennævnte type dog kun må produceres på to druesorter. Navnet på den dominerende drue altid skal angives først på etiketten efterfulgt af navnet på den supplerende drue. Sorterne kan bestå af en kombination af Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio og Sauvignon, og den supplerende druesort må dog højst udgøre 25% af den samlede mængde.
Således består Trentino Bianco Chardonnay-Pinot Grigio DOC eksempelvis af minimum 75% Chardonnay og minimum 25% Pinot Grigio.
Generelt er der tale om en lys strågul hvidvin med en fin og behagelig duft. Smagen er tør, fyldig og karakteristisk, undertiden med strejf af træ. Vinen skal indeholde minimum 11% alkoholstyrke og nydes lokalt som aperitif, til suppe eller fisk, oftest bækforel.
At Italiensk Vinguide indeholder mere end 1.100 sider om italiensk vin?