Vinkælderen
Fra 7,- kr. Køb adgang nu!
Vinmarker med alperne i baggrunden, Trentino
Vinmarker med alperne i baggrunden, Trentino
Region: Trentino-Alto Adige
Zone: Trentino DOC
Vin:

Trentino Marzemino DOC

Fakta om denne vin

Vin: Rødvin
Smag: Tør
Fylde: Kraftig
Min. alkohol: 11%
Gemmepotentiale: 4 år

I operaen Don Juan lader Mozart sin helt synge strofen ”Versa il vino! Eccellente Marzemino!” Oversat betyder det: ”Hæld vinen op! Den excellente Marzemino!”

Mozart havde ret. Marzemino er excellent og bør hældes op – i hvertfald minimum efter 3-4 år.

Druerne til Trentino Marzemino DOC dyrkes i et afgrænset område i den lavere del af Vallagarina-dalen, og hoveddruen er naturligvis Marzemino (85-100%) med tilladelse til tilsætning af andre lokale, blå druer.

Som ung viser Trentino Marzemino DOC en nærmest Beaujolais-agtig charme. Farven er rubinrød med violette reflekser af mellem intensitet. Duften er frugtagtig, af og til nærmest vegetabilsk. Smagen er fyldig med en drueagtig blødhed, der senere udvikler en dybere og mere fyldig krop, med et nærmest aristokratisk, mandelagtigt bid i smagen efter 2-3 år. Bør som sagt først drikkes efter 4 års lagring.

De bedste vine kommer fra området nær Rovereto.

Gemmepotentialet er 4 år eller mere og vinen egner sig godt til rødt kød og lam.

Der findes også en Trentino Marzemino Riserva DOC, hvor kravet er 11,5% alkoholstyrke og 2 års fadlagring.

Godt at spise til Trentino Marzemino DOC
lam3
Lam

Klik på en ret for at finde flere vine