Selv om navnet Piemonte DOC umiddelbart kunne se ud til at dække over en stort område, omfatter den ”kun” provinserne Alessandria, Asti og Cuneo (i Langhe-delen). Til gengæld gror der vinstokke på enhver sydvendt skråning i disse tre provinser.
Plinius d. Ældre giver en detaljeret beskrivelse af Piemontes vine i sine bøger, og Julius Cæsar holder heller ikke sin begejstring tilbage i sine lovprisninger af vinene fra Alba og omegn.
Piemonte DOC er et temmelig stort område, og efter den fik sin selvstændige DOC i 1994, er ”zonen” blevet en slags ”opsamlings-DOC” for mange af de tidligere VdT-vine (Vino da Tavola: bordvin), og druerne veksler fra lokale, piemontesiske typer til få internationale samt til brug i separate enkeltsortsvine.
Endelig skal det nævnes, at mange af de andre selvstændige DOC-zoner i Piemonte, af geografisk årsager, dukker op hist og her i Piemonte DOC, og de er følgende:
For de Barbera-baserede vine: Barbera d’Asti, Barbera del Monferrato, Barbera d’Alba, Colli Tortonesi Barbera, Gabiano og Rubino di Cantavenna.
Af Grignolino-baserede vine finder vi Grignolino d’Asti, Grignolino del Monferrato Casalese.
Af Cortese-baserede vine finder vi marker for Cortese dell’Alto Monferrato, Cortese di Gavi, Colli Tortonesi Cortese og Monferrato Casalese Cortese.
For Brachetto-baserede vine finder vi marker for Brachetto d’Acqui og for Chardonnay-druen dukker Langhe Chardonnay op.
Endelig er der også markparceller for vine registreret under Asti DOCG og Loazzolo DOC.
Ja, man skal holde tungen lige i munden, men ingen har jo lovet, at det skal være let.
Hovedparten af zonens vine produceres i øvrigt perlende eller mousserende, så der er noget for enhver gane.
Læs mere om vinene fra Piemonte DOC ved at klikke i top menuen på højre side.
At Italien strækker sig over 10. breddegrader – fra fastlandsklima til subtropisk klima?