Vin: Rødvin
Smag: Halvtør
Fylde: Medium
Min. alkohol: 12%
Gemmepotentiale: 3 år
Druerne til rødvinen Dolcetto di Diano d'Alba DOCG (Diano d’Alba DOCG) dyrkes på 75 godkendte marker (cru’s eller sori's) i kommunen Diano, nord for Serralunga, i øvrigt de første af sin slags i Italien, men andre regioner bruger nu også dette system.
Markerne bliver ikke, som i Frankrig, klassificeret efter rang (og bliver det sikkert heller aldrig), men enhver etiket, der bærer navnet 'Diano' er en ægte cru-vin fra området.
Dolcetto di Diano d'Alba DOCG kan sammenlignes med de bedste rødvine fra Piemonte og lokalt sammenlignes de ofte med Dolcetto d'Alba DOC, i hvilket område den i øvrigt også dyrkes, dog som en selvstændig afgrænset zone.
Farven er rubinrød og har en frugtagtig bouquet med strejf af træ samt en tør, mandelagtig og harmonisk smag.
Minimum alkoholstyrke er 12%. Hvis et 'sori' næves på etiketten, er alkoholstyrken minimum 12,5%.
Dolcetto di Diano d'Alba DOCG frigives på markedet d. 1. januar i året efter høsten.
Der fremstilles også en Dolcetto di Diano d'Alba Superiore DOCG med skrappere lagringskrav.
At Italien i 2011 regnes for verdens største vinproducent?